Brede klangflader og en iørefaldende melodik er kendetegnende for dette lille præludium, som er ét af de ”29 små præludier for
Orgel eller Harmonium” (opus 51), som Carl Nielsen komponerede i 1929. Værket er ikke så voldsomt i udtrykket som ovenstående
”Festpræludium”, og det er derfor mere velegnet som åbning til en kirkekoncert. Slagtøj er således mindre væsentligt i dette værk.
Originaltonearten er E dur, men i disse arrangementer for Brass Band og Harmoniorkester er tonearten lagt i Eb dur.