Om Helios

Musikforlaget "Helios" blev startet i 1979 af Erik Hammerbak, dirigent for det daværende militærorkester "Fynske Livregiments Musikkorps" i Odense, og Torben Verner Jensen, entusiastisk amatørmusiker (Waldhorn) og én af drivkræfterne bag "den danske hornklub".

Baggrunden for starten af Musikforlaget "Helios" var den beklagelige situation, at ingen af de etablerede forlag i Danmark i mange år havde beskæftiget sig med udgivelse af dansk musik for brass band og harmoniorkester, to blæsemusikbesætninger, som siden 1960'erne har skudt op som paddehatte over hele landet. Forlaget startede simpelthen med at udgive 2 danske marcher, som i forvejen var instrumenteret for begge disse besætninger. Da disse blev vel modtaget af de danske amatørblæseorkestre, fortsatte rækken af udgivelser frem til i dag, og resultatet kan ses under menuen "Katalog", som på en enkelt titel nær udelukkende er dansk musik. Kataloget vil fremover blive opdateret med jævne mellemrum (se under menuen "Nyheder").

I starten var Musikforlaget "Helios" udelukkende baseret på egne udgivelser, men ret hurtigt blev det klart, at markedet for udenlandske udgivelser inden for de to nævnte blæsekategorier samt ensembler for messingblæsere af alle kategorier i høj grad også var blevet forsømt af de hjemlige etablerede forlag. Følgelig blev flere forlag i England, Tyskland og U.S.A. kontaktet og adskillige aftaler kom istand. Musikforlaget "Helios" er derfor i dag det mest velassorterede i Danmark m.h.t. musik for brass band, harmoniorkester og messingensembler med over 3500 titler på hylderne, og antallet vokser til stadighed. Den medfølgende ekspertise på området gør endvidere, at vi som regel kan hjælpe med udgivelser, som ikke er på lager.

Da ingen af de to stiftere har forlagsvirksomhed som levevej, betyder det, at personlig vejledning og salg ikke kan foregå inden for normale forretningstider. Den bedste kontakt til forlaget opnås derfor ved at: