John Mogensen er indbegrebet af en ægte dansk troubadur. Hans sange - ofte med et samfundskritisk indhold - er i dag lige så populære, som da de blev skrevet i 1960'erne og 70'erne. Det startede for John Mogensen med "Der er noget galt i Danmark", og det er samtidig den første melodi i potpourriet. Derefter følger "Nina, kære Nina", "Så længe jeg lever" og til sidst titelmelodien "Fut i fejemøget". Alle melodierne er i sangbare tonearter, og arrangementet kan således anvendes både som koncertnummer og som akkompagnement til sanger. Sværhedsgraden er C, men udeladelse af visse tekniske passager kan - uden at helheden i arrangementet kompromitteres - bringe sværheden ned på en B/C'er. Trommesæt er obligatorisk, og der medfølger stemme for El Bas. Med fuldt partitur.